Erklæring fra Republikken Aserbajdsjans fungerende præsident, formand for Det Øverste Råd for Republikken Aserbajdsjan Heydar Aliyev, den 5. juli 1993

I min erklæring af den 2. juli 1993 henledte jeg USA\'s, Ruslands, Tyrkiets samt De Forenede Nationers, OSCE\'s og det internationale samfunds opmærksomhed på situationen i forbindelse med de intense angreb på Aserbajdsjans område fra de armenske væbnede styrker, og opfordrede dem til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at stoppe aggressionen. På grund af det faktum, at disse stater er initiativtagere til en fredelig løsning på Karabakh-spørgsmålet, blev der erklæret et behov for at gennemføre FN\'s Sikkerhedsråds resolution 822 på deres initiativ.

Som bekendt skulle Mario Raffaelli, formanden for CSCE\'s konference i Minsk, komme til Aserbajdsjan den 5. juli. Under forberedelsen til mødet med Mr. Raffaelli havde republikkens ledelse foretaget de nødvendige foranstaltninger og vedtaget hans program. Med dyb beklagelse og overraskelse konstaterer jeg, at ambassadørerne fra de inviterede stater, dvs. de stater, som de repræsenterer, ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger. Jeg siger dette, fordi aggressionen på Aserbajdsjans område fra de armenske væbnede styrker ikke stoppede den 2. juli, men antog et endnu større omfang den 3. og 4. juli.

Vi ved således ikke, hvad USA, Rusland og Tyrkiet har gjort i den retning. Men vi har haft store forhåbninger til Mr. Raffaellis besøg i Aserbajdsjan. Vi troede på at Mr. Raffaellis besøg og det planlagte programs iværksættelse ville være i stand til at stoppe aggressionen fra de armenske væbnede styrker.

Desværre har vi i dag fået oplysninger om, at Mr. Raffaelli ikke kommer til Baku, og at han overhovedet har udsat sit besøg. Vi kender ikke de årsager, der har fået Mr. Raffaelli til at træffe denne beslutning. Vi kan ikke forstå dette skridt og erklærer, at vi er utilfredse og bekymrede over denne beslutning. Det blev senere kendt, at Mr. Raffaelli havde taget denne beslutning som følge af oplysninger, der blev formidlet af udenlandske agenturer, om at armenierne havde erobret Aghdam-området. Hvis store, diplomatiske skridt tages på baggrund af upålidelige og ubekræftede oplysninger, som enkelte agenturer formidler, er det meget overraskende for os, og vi kan ikke forstå dette. Mr. Raffaellis opgivelse af den oprindelige plan og udsættelse af sit meget betydelige besøg betyder således, at CSCE, som Aserbajdsjan havde store forhåbninger til, allerede isolerer sig, forsøger at undgå konfliktløsning og tvinger os til selv at kæmpe mod Armenien. Dette betyder imidlertid et alvorligt slag mod udsigterne til en fredelig løsning på problemet, samt en yderligere forværring af krigen i regionen. Det er absolut umuligt at affinde sig med denne situation. For at forhindre dette bør USA, Rusland og Tyrkiet opfylde deres mission og være forpligtede af deres løfter. Vi kan på ingen måde være tilfredse med ambassadørernes holdning til sagen efter den 2. juli. Hvis store stater har taget initiativet i deres hænder, hvis de altid har opfordret Aserbajdsjans regering til at løse Karabakh-spørgsmålet fredeligt, skal de også opfylde deres forpligtelser. Vi beder FN\'s Sikkerhedsråd om at gribe ind i sagen og træffe de nødvendige foranstaltninger ved hjælp af dets magt og autoritet.

Som følge af de armenske styrkers angreb fra den 2. juli og til denne dag er der tabt, ødelagt og nedbrændt mange landsbyer og steder. Mange mennesker er døde, de fleste forlod deres hjem og lever nu uden husly under meget vanskelige forhold. Alt dette betyder en meget hård, aggressiv holdning fra Armenien lige nu, i disse dage. Vi vil gerne sige, at vi endnu en gang har forsøgt at bruge enhver lejlighed til på fredelig vis at stoppe den militære aggression fra Armenien. Jeg selv har haft telefonsamtaler med Republikken Armeniens ledere, med den russiske ekstraordinære ambassadør Vladimir Kazimirov, med USA og Tyrkiets ambassadører i Aserbajdsjan og bad dem om straks at stoppe angrebet, opfordrede dem til at løse spørgsmålet på en fredelig måde. Desværre gav det ingen resultater, og de blodige kampe i retning af landsdelene Aghdam, Fizuli, Jabrail fortsætter.

Vi beder om, at hver af os ærefuldt opfylder sin rolle i denne vanskelige situation. Ingen, bl.a. de involverede fremmede landes repræsentanter, skal være i tvivl om, at alt dette er en aggression fra de armenske væbnede styrker, og at det ikke kan bedømmes anderledes. Vi mener, at de store stater skal tage drastiske tiltag i denne dramatiske situation. I afslutningen af denne erklæring ønsker vi at gentage, at vi venter på Mr. Raffaellis hastende besøg, og på vegne af den aserbajdsjanske side giver vi fuld garanti for, at Mr. Raffaellis mission bliver udført. Dog skal garantien være bilateral. Hvis Republikken Armenien og dens styrker i Nagorno-Karabakh virkelig ønsker en fredelig løsning på konflikten, skal de også sikre det. De tre store stater - USA, Rusland og Tyrkiet - samt De Forenede Nationer skal udøve den nødvendige indflydelse på Republikken Armenien, så Republikken Armenien giver denne garanti til Mr. Raffaelli. Vi forventer, at Mr. Raffaelli snart kommer til Aserbajdsjan og begynder sit arbejde.

Baku, den 5. juli 1993

Teksten er oversat fra aserbajdsjansk til russisk efter udgaven \"Heydar Aliyev. Vores uafhængighed er evig \"- Azerneshr, Baku - 1997, bind 1, side 19.