Heydar Alirza oglu Aliyev – den nationssamlende leder af det aserbajdsjanske folk

 

Heydar Heydar Alirza oglu Aliyev blev født d. 10. maj 1923 i den aserbajdsjanske by Nakhitjevan. Efter dimission fra Nakhitjevans Lærerseminarie i 1939 påbegyndte han studier på Aserbajdsjans industriinstituts (nu Aserbajdsjans Statslige Olieakademi) arkitekturfakultet. Den udbrudte krig satte en stopper for hans uddannelse.

Fra 1941 arbejdede Heydar Aliyev som departementchef i Folkekommissariatet for Indenrigsanliggender i Nakhitjevanske ASSR (Den Autonome Sovjetiske Socialistiske Republik Nakhitjevan) og Folkekommissærrådet for Nakhitjevanske ASSR, og i 1944 blev han overført til at arbejde i Efterretningstjenesten. Siden da arbejdede Heydar Aliyev i efterretningstjenesten (KGB): fra 1964 bestred han viceformandens embede, og fra 1967 blev han formand for KGB ved Ministerrådet i Aserbajdsjans Sovjetrepublik og fik graden generalmajor. Undervejs gennemførte han en arbejdsrelateret højere uddannelse i Leningrad (nu Skt. Petersborg), og i 1957 dimitterede han fra historiefakultetet ved Aserbajdsjans Statsuniversitet.

I juli 1969 blev Heydar Aliyevs valgt til Første Sekretær for Aserbajdsjans Centralkomité for Det Kommunistiske Parti ved Centralkomitéens plenarmøde. Heydar Aliyev blev republikkens leder. I december 1982 blev Heydar Aliyev valgt til medlem i USSR\'s Kommunistiske Partis Centralkomités Politbureau, blev dernæst udnævnt til første viceformand for Sovjetunionens Ministerråd og blev en af USSR\'s ledere. Igennem 20 år var Heydar Aliyev deputeret til Øverste Sovjet, og i 5 år var han viceformand for Sovjetunionens Øverste Sovjet.

I oktober 1987 går Heydar Aliyev af for at udtrykke sin protest mod den politik, som Det Kommunistiske Partis Centralkomités Politbureau og personligt generalsekretæren Mikhail Gorbatjov udøvede.

I forbindelse med den blodige tragedie, som Sovjetunionens tropper foranstaltede d. 20. januar 1990 i Baku, trådte Heydar Aliyev frem i Aserbajdsjans repræsentation i Moskva med en erklæring, hvor han krævede afstraffelse af dem, som havde organiseret og udøvet forbrydelsen mod det aserbajdsjanske folk. Som protest mod den hykleriske politik, som Sovjetunionens ledelse førte i forhold til den akutte konfliktsituation i Nagorno-Karabakh i juli 1991, trådte han ud af Kommunistpartiet.

I juli 1990 kom Heydar Aliyev tilbage til Aserbajdsjan, og boede først i Baku, og derefter i Nakhitjevan. Samme år blev han deputeret til Aserbajdsjans Øverste Sovjet. I 1991-1993 var han formand for Det Øverste Medzhlis (Råd) i Den Autonome Republik Nakhitjevan, og viceformand for Aserbajdsjans Øverste Råd. På en stiftende kongres for partiet ”Jeni Aserbajdsjan” i Nakhitjevan i 1992 blev Heydar Aliyev valgt til partiets formand.

I maj-juni 1993 truede den ekstreme tilspidsning af regeringskrisen i landet med en borgerkrig og tab af landets uafhængighed, og Aserbajdsjans befolkning forlangte, at Aliyev komtil magten.

Daværende aserbajdsjanske ledere blev nødt til at udstede en formel invitation til Heydar Aliyev med henblik på dennes ankomst til Baku. D. 15 juni 1993 blev Heydar Aliyev valgt til formand for Aserbajdsjands Øverste Råd, og d. 24. juli ved Milli Medzhlis’ beslutning blev han pålagt beføjelserne som Den Aserbajdsjanske Republiks Præsident. D. 3. oktober 1993 blev Heydar Aliyev gennem folkeafstemning valgt til præsident for Den Aserbajdsjanske Republik. D. 11. oktober 1998 vandt han igen præsidentvalget med høj folkelig deltagelse med 76,1% af de afgivne stemmer. Til præsidentvalget d. 15. oktober 2003 trak Heydar Aliyev sig tilbage som præsidentkandidat på grund af sin helbredstilstand. Heydar Aliyev er hædret med en række internationale priser, tildelt doktor emeritus graden ved flere landes universiteter og udmærket med adskillige andre hæderstitler. Han er fire gange blevet dekoreret med Lenin-ordenen, har modtaget Rød Stjerne-ordenen samt adskillige medaljer, er to gange udnævnt til det Socialistiske Arbejdes Helt, er dekoreret med mange udenlandske ordener og medaljer.

Aserbajdsjans historiske skæbne har i mere end de seneste 30 år været uadskilleligt forbundet med Heydar Aliyevs navn. Folkets genrejsning på alle områder af dets samfundspolitiske, økonomiske og kulturelle liv i hele denne periode er knyttet til hans navn.

Landets fremskridt har altid været Heydar Aliyevs efterstræbte mål, landets rige kultur og store historiske fortid har altid været hans stolthed, og landets vordende generationer har altid nydt hans betænksomhed og omsorg. I hele sin ledelses periode har Heydar Aliyev hjulpet sit fædreland Aserbajdsjan med at overvinde de hårde, barske prøvelser, det er blevet udsat for.

Heydar Aliyev - en kæmpe politisk aktør, en stor statsmand, en uomstridelig nationsleder - blev til en legende allerede mens han levede. Derfor har fænomenet Heydar Aliyev altid tiltrukket sig opmærksomhed, og det stormombruste, begivenhedsrige politiske virke udført af denne nationssamlende leder af alle aserbajdsjanere i verden har fået vidtfavnende belysning både i republikkens og hele verdens presse.

I juni 1993 blev det klart for det aserbajdsjanske folk, at det nationale statssystem var truet af opløsning, og da de hårdeste tider kom, forlangte aserbajdsjanerne et magtskifte og betroede deres skæbne til Heydar Aliyev. Heydar Aliyev så sit folks lidelser, tog imod aserbajdsjanernes indtrængende kalden og vendte tilbage til sit fædrelands store politik. Folket tog Heydar Aliyevs tilbagevenden med glæde og store forhåbninger, og den dato er siden optaget i den uafhængige aserbajdsjanske stats historie som Den nationale Frelsesdag.