VÆRKER / NAGORNO-KARABAKH - KONFLIKTEN MELLEM ARMENIEN OG ASERBAJDSJAN / Breve

Att. Formand for De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, Cc: De Forenede Nationers Generalsekretær - 26. juli 1993


Kære Hr. Formand, 

I den dramatiske situation, der er opstået i mit land som resultat af udviklingen og eskaleringen af Armeniens aggression, som sigter mod sønderdeling af den suveræne Aserbajdsjanske stats territorium, ser jeg mig tvunget til at henvende mig til Dem med denne skrivelse. 

De internationale retslige principper og normer tro har Aserbajdsjan givet sit samtykke til CSCE's mediation/fredsmægling mhp. en fredelig regulering af den blodige konflikt, påtvunget af Republikken Armenien, ud fra internationale sikkerheds- og samarbejdsprincipper og med støtte i denne internationale organisations medlemmers pligter og rettigheder. I løbet af den lange og hårde reguleringsproces har Aserbajdsjans regering, ved at stræbe efter en fredelig løsning af konflikten og demonstrere maksimal fleksibilitet og konstruktiv tænkning, intensivt søgt muligheder for at afslutte blodsudgydelserne og komme på bærende forhandlingsgrund. Dog undergraver Armenien på groveste vis vores stræben efter fred ved at bryde sine forpligtelser over for verdenssamfundet og Aserbajdsjan.

Godt et år er gået siden datoen for CSCE's Ministerråds beslutning om en Minsk konference, men denne idé er så langt fra at blive realiseret som nogensinde. For et år siden omtalte vi befrielsen af Sjusja og Lachin som eneste mulige vej til at bringe situationen tilbage til det, som var gældende på datoen for Ministrerådets beslutning, og dermed vejen til Minsk konferencen, derimod har den armenske aggressor erobret over 17% af Aserbajdsjanske territorier. Aggressoren har besat hele bjergdelen af Karabakh, Lachin (den sydlige del i maj 1992, den nordlige i april 1993) og Kelbadzar områder, landsbyer i Nakhtijevan autonome republik, Gazakh, Fizulin, Zangilan, Agdam landsdele i Aserbajdsjan. I alt er 503 byer og landsbyer besat af fjenden, og i alt 567 tusinde mennesker er på flugt eller tvunget til migration.

Armenien startede med en politisk aggression, der fandt sit udtryk i løftebrydende beslutninger om annektering af Nagorno-Karabakh og derefter i udsendelser af emissærer og terrorister samt våbenleverancer, og nu er Armenien i fuld gang med omfattende militære aktioner på Aserbajdsjans jord, og ignorerer CSCE's og FN's appeller og beslutninger, herunder Sikkerhedsrådets resolution 822, der utvetydigt krævede, at besættelsestropperne blev trukket ud af Aserbajdsjan. CSCE's anstrengelser med henblik på implementering af denne resolution blev blokeret af et fuldt afslag fra Armeniens side om indfrielse af de lovmæssige krav fra fredsmæglerens side og desuden af Armeniens fremlæggelse af uantagelige krav. Disse aktioner fra Republikken Armeniens side resulterede i, at Mario Raffaelis seneste besøg i regionen, i lighed med de forudgående, ikke har efterladt nogen begrundelse for forhåbninger til en snarlig realisering af FN's Sikkerhedsråds resolution og blodudgydelsernes længe ventede ophør.

Alle henvisninger fra Armeniens side til de i Nagorno-Karabakh virkende armenske troppers lydighedsnægtelse over for Republikken Armenien er fuldstændig ubegrundede. Alle leverancer af svær bevæbning, ammunition, personel og direkte ledelse og koordinering af de militære aktioner er gennemført af Republikken Armenien gennem det annekterede Lachin-distrikt.

Armenien har udnyttet den opståede pause og påbegyndte efter Raffaellis teams afrejse en ny, massiv offensiv, som resulterede i besættelsen af byen Agdam. Denne løftebrydende handling har tilføjet den aldrig rigtigt startede fredsproces et knusende slag. Aserbajdsjans regering har tidligere advaret Sikkerhedsrådet om det faktum, at processens forhaling kan skabe en farlig situation, som truer med en stor katastrofe.

Den aktuelle situation fordrer påtrængende intervention fra Sikkerhedsrådet på basis af de mandater, det har i overensstemmelse med FN's Vedtægter.

Det er nødvendigt med uopsættelige foranstaltninger rettet mod at tøjle aggressoren, standse blodsudgydelserne og befri de okkuperede aserbajdsjanske territorier.

I forbindelse med ovenstående beder jeg om uopsætteligt at indkalde Sikkerhedsrådet til møde.

Geydar Aliyev

I Republikken Azerbajdjans Præsidents embede

Formand for Republikken Aserbajdsjans Øverste Råd

Oversat fra avisen ”Bakinskij Rabotchij” (Baku-arbejderen) af 29. juli 1993