Præsidenten for Republikken Aserbajdsjan Heydar Aliyevs tale ved ceremonien for treårsdagen for folkemordet i Khodjaly, i Baku, i moskeen «Tezepir», den 26. februar 1995


Kære landsmænd! Kære muslimer!

I dag er vi forsamlet i moskeen «Tezepir», i Allahs hus, i forbindelse med sorgens dag. Vi højtideligholder treårsdagen for folkemordet i Khodjaly, tragedien i Khodjaly.

I dets mange århundreder lange historie har det aserbajdsjanske folk haft storslåede sejre på dets veje. Det har nået de højeste toppe og har beriget verdens kultur. Den muslimske verden har givet verdenskulturen en så hellig bog som Koranen. I dets mange århundreder lange historie er det aserbajdsjanske folk også stødt på store ulykker, i forskellige perioder er der også sket tragedier. En af dem, som har stået på i mere end 6 år, er de armenske besætteres aggression. Besættelsen vendt imod vores folk og opsplitningen af vores jord som følge af denne aggression, tabet af en del af vores jord, vores borgeres død, samt blodsudgydelserne. Alligevel er den forfærdeligste blandt disse ulykker og det sværeste sår for os tragedien i Khodjaly.

Historien har gentagne gange vist den kendsgerning, at mennesket kan forholde sig barbarisk til det andet menneske. Folkedrab har fundet sted mange forskellige steder i verden. Folkedrabet begået af de armenske besættere og aggressorer imod Aserbajdsjan er et af de mest uhyrlige af dem alle. Folkedrabene begået igennem lang tid – man kan sige i løbet af hele det 20. århundrede - af armenske aggressorer imod det aserbajdsjanske folk har påført vores nation og vores folk store slag. Et af de største og sværeste sår er folkedrabet i Khodjaly og krigen, som stod på i 6 år.

Krigen blev udløst af de armenske aggressorer. Det aserbajdsjanske folk forsvarer dets jord. Det er hævet over enhver tvivl, at i krig udgydes der blod, vi bringes som ofre, vi udholder kæmpe byrder. Alligevel er den barbariske militære operation, som blev udført af besætterne for tre år siden imod Khodjalys borgere, civile mennesker, kvinder, børn, gamle og syge, den mest uhyggelige fase og den sværeste, sorteste side i den 6 år lange krigs bog.

Begivenhederne i Khodjaly har også vist, at armenerne ikke kun vil have vores jord, besætte vores territorier, men også har valgt en så barbarisk vej som at begå folkedrab imod vores folk. Under begivenhederne i Khodjaly viste dette sig direkte. I denne forfærdelige nat fik det aserbajdsjanske folk et frygteligt slag. Dette sår kan vi stadig mærke. Såret er ikke helet endnu, ikke lukket, det sår vil være for evigt i vores hjerter. Som jeg allerede har bemærket, vidner angrebet på civile om natten, den barbariske og brutale udslettelse på stedet af børn, kvinder, gamle og syge, påførelse af hidtil uset, grusom lidelse, endnu engang om vores fjenders barbari.

Folkedrabet i Khodjaly, den armenske aggression og barbari mod vores folk, deres anvendelse af de mest nedrige metoder mod befolkningen er blevet en del af og vil blive stående som en del af menneskehedens historie. De, der blev dræbt i den nat og i de dage, er aserbajdsjanske borgere og er dyrebare for Aserbajdsjan. De, der gav deres liv i vores republiks territoriale integritets navn, de er ofre, martyrer for vores folks kamp for national frihed. Deres tragiske død, det faktum, at de er blevet martyrer, er et vidnesbyrd om det aserbajdsjanske folks heltemod, udholdenhed og mod.

I løbet af krigen, som strakte sig over mere end seks år, led vi mange tab. Jeg nævner atter, at martyrerne fra Khodjaly er vores borgere, som er blevet dræbt for Aserbajdsjans territoriale integritets, suverænitets og uafhængigheds skyld. I dag er vi samlet her for at ære deres minde, bøje hovedet og bede for dem. På vegne af hele det aserbajdsjanske folk og den aserbajdsjanske stat vil jeg igen på denne sorgens dag kondolere vores folk i forbindelse med denne tragiske begivenhed. Jeg udtrykker min dybe medfølelse med de familier og pårørende til de martyrer, som blev dræbt i Khodjaly. Må Allah give hvile og fred til Khodjalys martyrers sjæle. Må Allah give hvile og fred til alle vores martyrers sjæle. Må Allah give tålmodighed til familierne til martyrerne fra Khodjaly. Må Allah give tålmodighed til hele vores folk. Må Allah give tålmodighed til at sikre, at vi kommer ud af alle disse ulykker, opnår fuld uafhængighed og territorial integritet i det uafhængige Aserbajdsjan og udødeliggør Aserbajdsjans uafhængighed.

Tragedien i Khodjaly er vores sorg, vores bedrøvelse, vores tristhed. Men samtidig er stridens vej, vejen, der går mod den nationale frihed, en glorværdig vej, som det aserbajdsjanske folk gennem århundreder har vandret på med held. Før i tiden har vi også haft vanskeligheder. Vanskeligheder har vi også i dag. Men vi blev ikke knækket og intet kan knække det aserbajdsjanske folks vilje. Ud fra disse begivenheder bør vi konkludere, at vi skal blive mere modige, mere modstandsdygtige, mere forenede. Vi må indse, at fordi vi er herrer over vores egen skæbne, må vi forsvare os selv, vores uafhængighed, ved at gå på vejen, som er forudbestemt af Allah. Vi er nødt til at gå frem og komme videre ad den vej.

Derfor, mens vi i dag beder for vore martyrers sjæle, bør vi alligevel holde hovedet højt. Uanset hvor meget vi sørger, er vi også nødt til at være optimistiske, se fremad, se frem med håb, leve med håbet. Jeg er helt overbevist om, at det aserbajdsjanske folk vil overvinde også disse vanskelige perioder. Vanskeligheder relateret ikke blot til krigen, besættelsen af vores land, den svære situationen for vores flygtninge. Lige nu lever vores folk i en overgangsperiode. Vi oplever samfundsøkonomisk krise. Folk oplever rigtig mange problemer i øjeblikket. Ikke desto mindre har vores folk haft lignende vanskelige perioder i løbet af de mange århundreder, som det har gennemlevet. Derfor har vores folk levet i årtusinder, og vil fortsætte med at leve et nyt årtusinde.

Vi må ikke miste troen, må ikke afvige fra vores tro, fra den vej, vi har valgt. Vores valgte vej er Aserbajdsjans uafhængighed, nationale frihed, Aserbajdsjans evige uafhængighed som uafhængig stat. Vejen, som vi er slået ind på, er en vej, som er tro mod vores moralske værdier, traditioner, religion, sprog og historie. For så vidt som vi forbliver tro mod alt dette, vil vi også kunne forstå årsagerne til den aktuelle vanskelige situation, vil vi kunne hjælpe hinanden, støtte hinanden og være i stand til at slå de armenske besættere tilbage. Og vi vil befri vores jord og føre vores folk, vores republik ud af denne krisesituation.

Jeg er sikker på, at vores vej er den glorværdige vej, den rigtige vej, den vej, som sikrer vort folks interesser. Vi vil blive ved med at følge denne vej. Den uafhængige aserbajdsjanske stat tror på vores folks enhed, tror på vores folks standhaftighed. Vores sammenhold, udholdenhed, tålmodighed vil bringe os ud af denne vanskelige situation.

Jeg beder atter Allah om at give hvile og fred til Khodjalys martyrers sjæle. Jeg beder atter Allah give hvile og fred til alle vores martyrers sjæle. Jeg vil igen forsikre Dem om, at den aserbajdsjanske regering vil stå fast på at beskytte vores folks rettigheder, beskytte vores landområder, territorier og vil befri det aserbajdsjanske folk fra disse ulykker.

Oversæt til dansk fra udgivelsen «Heydar Aliyev. Vores uafhængighed er evig.» (præsentationer, taler, erklæringer, interviews, breve, appeller, dekreter) - «Azerneshr» Baku -1998, V.3, pp. 215-217